Det frie Gymnasium

Det frie Gymnasiums værdigrundlag

I løbet af skoleåret 2006-2007 reviderede skolemødet skolens værdigrundlag.

Det frie Gymnasium har i hele sin levetid fra 1970 pædagogisk været baseret bl.a. på tværfaglig undervisning i forskellige organisationsformer. Det nye værdigrundlag er en videreførelse af denne tradition samt en revidering af skolens permanente pædagogiske grundlag, skolen blev givet i 1994, og som blev viderebearbejdet i 2004. Revideringen af værdigrundlaget er blandt andet sket i lyset af de sidste års skolereformer.

Skolemødet

Skolemødet er skolens højeste myndighed. Det er her alle de vigtigste beslutninger tages. Som en del af den basisdemokratiske struktur, træffes beslutninger med mindre betydning ofte i udvalg, som nedsættes af skolemødet. Udvalgene er åbne for alle på skolen, der har lyst til at engagere sig.

Alle elever og ansatte ved Det frie Gymnasium er medlemmer af skolemødet, og alle har én stemme. Den demokratiske struktur skal sørge for at alle på skolen får størst mulig indflydelse på både skolens og egen situation, og at formynderi altid undgås. Alle skal derfor være med til at sprede demokratiet og være en aktiv del af dette.

Kulturen

Samværet på skolen præges af åbenhed, rummelighed, nærvær og samarbejde med respekt for den enkelte person. Derfor skal alle kunne føle sig velkommen, uanset køn, hudfarve, alder og orientering.

Kendetegnene ved skolens kultur er det aktive, udadvendte og bæredygtige miljø, der tydeligt kommer til udtryk ved samværet i kantinen, der bærer præg af skolens tradition for engagement og kritisk stillingtagen til verden omkring os.

Den basisdemokratiske tankegang på skolen sikres bl.a. ved det daglige morgenmøde, hvor der gives et væld af informationer. Morgenmødet har også i et vist omfang funktion som besluttende myndighed. Skolens kantine med den sunde og veganske mad, udlån af skolen faciliteter til mangfoldige arrangementer, de velforberedte fester og mangeartede alternative tiltag er blot nogle få sider af skolens kultur.

Pædagogikken

Det frie Gymnasium er en eksperimenterende skole. Vi har på skolen gennem mange år forsøgt os med anderledes undervisning og eksamensformer. Der er eksperimenteret med undervisning i nye fag, fag på nye niveauer og vi har, og har haft, mange forsøg med tværfaglig projektundervisning. Der er også arbejdet med forskellige former for gruppeprøver og vi har udviklet årsplanen, som alle landets gymnasier i dag benytter sig af. Pædagogisk nytænkning vil altid blive højt prioriteret på Det frie Gymnasium.

Vi vil fremover fortsætte med vores spændende forsøg, i den grad lovgivningen muliggør det, da vi til alt held kan ansøge om dispensation til at gennemføre disse.

Pædagogikken vil derfor altid være eksperimenterende og bære præg af en nytænkende og grænseflyttende praksis.

Faglighed

Høj faglighed, kreativitet og engagement er vigtigt. Vi bestræber os på, at alle deltager aktivt i undervisningen og eleverne inddrages så vidt muligt i valget af indhold og metode. Der arbejdes ofte i grupper, da det forpligter den enkelte til at engagere sig og styrker de sociale kompetencer. På denne måde sikres det, at så mange elever som muligt kommer til timerne. Undervisningen er dialogorienteret og baseret på, at både lærere og elever vil det fælles projekt som undervisningen er. Det forventes grundlæggende, at alle møder forberedte op, således at alle kan deltage med et fælles, aktivt udgangspunkt i undervisningen. I det bevidste arbejde med fagene lægges stor vægt på selvstændiggørelse og en kritisk, kreativ tænkning.

Forholdet mellem lærer og elev

Den basisdemokratiske struktur forudsætter at elever og lærere mødes som ligeværdige mennesker med respekt for hinanden. Det gælder både i de pædagogiske relationer, i undervisningen, men også i det daglige samvær uden for undervisningslokalerne. Derfor er der ikke et lærerværelse på skolen, hvilket medfører samvær mellem elever og lærere i fx kantinen, der er skolens fællesrum.

For at understrege de ligeværdige relationer mellem lærer og elev, holdes der ikke traditionelle forældremøder, men derimod elevarrangerede orienteringsaftener, hvor forældrene inviteres til at besøge skolen. Samværet på Det frie Gymnasium sker i et møde mellem mennesker.

Karakterer

Karakterernes betydning nedtones så meget som muligt. Det sker i praksis ved, at der ikke gives andre karakterer end de lovbefalede, og at der til dagligt ikke arbejdes med, eller refereres til karakterer. Dette er vigtigt, idet det fremmer de vigtigste sider af undervisningen, nemlig indlæring og samarbejde og ikke stræben og konkurrence. Derfor er der brug for alternative og mere personlige evalueringer. Således evalueres også skriftligt arbejde med skriftlige og eventuelt mundtlige udsagn, der i det daglige erstatter karaktererne.

Lærer- og elevevaluering

Der evalueres regelmæssigt på skolen. Det sker ved samtaler evt. ledsaget af skriftlige udsagn. Lærerne evaluerer de enkelte elevers indsats ved personlige samtaler, men også klassen som helhed evalueres. Ligeledes evalueres lærerne oaf eleverne. Der evalueres i begge tilfælde både på det faglige, det sociale og i elevens tilfælde også på studiekompetencen.

Formålet med evalueringerne er, at både elever og lærere får en klar fornemmelse af, hvordan deres arbejde vurderes, med henblik på at forbedre indsatsen.

Vedtaget af skolemødet forår 2007

Det frie Gymnasiums profil er udarbejdet og vedtaget i forlængelse af en længerevarende proces der fandt sted på skolemødet i skoleåret 2017-18. I profilen understreges en række værdier, begreber og praksisser som vi sætter særligt højt på Det frie Gymnasium og som skal opfattes som en konkretisering og et supplement til skolens værdigrundlag som man også kan finde på denne hjemmeside.

På Det frie Gymnasium er omdrejningspunktet for vores demokratiske skole den dialogiske dannelse. Derfor spiller samtalen en helt særlig rolle hos os. Man møder den både i undervisningen hvor vi er sammen om at blive klogere på samfundet, kunsten, naturen - men også på skolemødet, hvor vi sammen diskuterer og tilrettelægger de helt overordnede principper for skolens udvikling.

Dannelse består af noget man ved, noget man kan, og noget man gør. Med forestillingen om den 'dialogiske dannelse' understreger vi at viden altid skal forstås og fortolkes i fællesskaber, og at en kritisk grundindstilling til og samtale omkring alle opfattelser af 'sandhed' er en central og uomgængelig del af det at blive et dannet menneske.

Det frie Gymnasium er baseret på den grundholdning, at mennesket er et socialt væsen der har brug for andre for at udvikle sig. Det kender vi f.eks. når vi rejser, oplever stor kunst eller forelsker os. Vi har brug for mødet med det fremmede for at kunne lære mere om hvem vi selv kan være.

Vi lever samtidig i en tid hvor der er rift om opmærksomheden og hvor det kan opleves sådan at uddannelsessystemet geares imod konkrete 'præstationer' - mens den mere langtidsholdbare, men også svært målbare 'dybdelæring' trænges i baggrunden. Vi tror på, at vejen væk fra et negativt fokus på præstationer blandt andet går via stimuleringen af evnen til at være nysgerrig. Når vi er nysgerrige åbner vi os op overfor det, der sker omkring os, og vi bliver gode til at deltage i betydningsfulde fællesskaber og gøre en positiv forskel for andre.

Vi vil gerne være en skole der værdsætter det at have udsyn og ønsker at arbejde for en verden med mindre ulighed, med mere demokrati og en verden, hvor vi sammen gør noget ved klimaforandringerne. Vi vil udvikle kreative, kritiske og kommunikerende elever, der har verdensentusiasme; lyst, evne og mod til at gøre en forskel.

En vigtig del af dannelsesprocessen er at få indsigt og at blive klogere på ting man ikke vidste i forvejen. Derfor skal man på Det frie Gymnasium rundt om mange forskellige fag og emner og vide noget om hvordan naturen fungerer, hvad der sker når mennesker bygger samfund og hvordan vi alle er produkter af - men også bidrager til - 'kultur'. Derfor er alle fag vigtige. Når man dannes på Det frie Gymnasium bliver man klogere på hvordan verden fungerer - man får 'viden' - men man lærer også noget om sig selv. Udgangspunktet for læring er en oprigtig og inkluderende dialog om det, der skal læres. Du bliver klogere af at høre, hvad andre mener, og af at finde løsninger i fællesskab. Men vi er ikke kun i dialog med hinanden. Vi skal også inspireres af hvad videnskabsfolk, forfattere, filosoffer, økonomer tænker og vi er meget interesseret i hvordan kunsten kan hjælpe med til at vende ting på hovedet og åbne nye synsvinkler.

Den gode samtale trives der hvor der er overskud til at lytte og vi har derfor en karakterfri hverdag for at minimere præstationsræset og komme derhen, hvor man egentlig skal være – i den løbende evaluering og refleksion over hvordan det egentlig går med at lære det, der skal læres og gøre det der skal gøres. Se mere i videoen nedenfor om hvordan den karakterfri hverdag fungerer i praksis.