Undervisningen på Det frie Gymnasium er tilrettelagt ud fra en forventning om, at alle elever medbringer egen computer og accepterer skolens valg af undervisningsrelaterede IT-redskaber i hverdagen og til eksamener.
Den enkelte elev er selv ansvarlig for, at computeren virker, at der er de programmer på som anvendes i undervisningen, og at disse programmer er opdaterede.
I tillæg hertil forventes det at alle elever har internetadgang uden for skolens matrikel samt velfungerende webkamera og mikrofon i tilfælde af fx omlægning til virtuel nødundervisning.

Vi anbefaler baseret på systemkrav til skolens IT-redskaber og anvendte programmer, IT-sikkerhedshensyn m.m. følgende:
- En fungerende og tidssvarende (mindre end 5 år gammel) bærbar computer (PC eller Mac*)
- At mærke både computer og strømforsyning med navn og telefonnummer i tilfælde af bortkomst
- Styresystem: Windows 11 eller Windows 10 version 21H2 eller nyere / macOS 11 Big Sur eller nyere
- Altid minimum 20% ledig lagringsplads
- At installere Office 365-apps (Word, Excel, PowerPoint, OneNote) og aktivere med skolelicens tilknyttet Det frie Gymnasium
Ved behov for IT-support skriv en mail til IT@detfri.dk eller kig forbi IT-/pedelkontoret i Struenseegade Sidebygning Plan 2 eller IT-kontoret i Møllegade Forhus 3. sal, hvor Oliver og Mathias sidder klar med hjælp eller råd og vejledning.
* Vi fraråder Linux, Chromebook, iPad, tablets m.v., da vi desværre ikke har mulighed for at yde support i tilfælde af tekniske problemer.
Skolens IT-redskaber og programmer
Dapps – DfG-apps hvor du via Landingsbanen kan tilgå din skolemail, Google Classroom og Drev m.m. samt se ugens udvalgsmøder, skolens lysavis og skolemødets debatforum.
Vi anbefaler Google Chrome som standardbrowser til at tilgå Dapps.
Lectio hvor kan du se vigtige informationer, dit skema, dine lektier og opgaver, fravær m.m.
Office 365 Education
Som elev på Det frie Gymnasium kan du med en skolelicens til Office 365 Education gratis installere og aktivere Office 365-apps (Word, Excel, PowerPoint, OneNote) som anvendes i undervisningen i grundskolen og på STX, HF og HF-enkeltfag.
Særligt vedr. programmer som anvendes i matematikundervisningen
I grundskolens matematikundervisning anvendes tilføjelsesprogrammet WordMat.
I matematikundervisning på STX, HF og HF-enkeltfag benyttes programmet Maple, som skal installeres og aktiveres med skolens licenskode.