Musik, kultur & sprog

Print Friendly, PDF & Email

Studieretningsfag: Engelsk A, musik A
Profilfag: Kulturforståelse B, Biologi B.
Mulige valgfag: Se skema nedenfor

Musik, kultur & sprog er studieretningen for dig, der interesserer dig for musik og kreative udtryk, og som ønsker praktiske og teoretiske færdigheder til at at møde verden i en multikulturel virkelighed.

Brænder du for at spille musik, og er du klar til nye udfordringer ?  Vil du være godt klædt på til at møde verden i en multikulturel virkelighed ?

StudieretningenMusik, kultur og sprog tager udgangspunkt i spørgsmålet: Hvad kan sproglige og musikalske udtryk bruges til i en multikulturel verden?

I denne studieretning vil du få en indgående viden om, hvordan man kan arbejde analytisk og performativt med musikalske og kulturelle udtryk. Med en vekslende praktisk og teoretisk tilgang vil du få konkrete færdigheder og et udvidet begrebsapparat til at undersøge og være medskaber af kulturelle betydningsfællesskaber. Konkrete færdigheder, kombineret med det systematiske arbejde med den skabende proces, skaber elever der bliver gode til at forstå og handle i forhold til forskellige former for betydning og produktion af mening.

I denne studieretning arbejder man med afsæt i den engelsksprogede verden med et udsyn imod større lokale, nationale og globale sammenhænge. Man søger at forstå og interagere med det anderledes og vil gerne kommunikere på tværs af grænser, kulturer og sprog. I mødet med det fremmede får man sat sin egen kultur og sine egne værdier i relief og bliver en kvalificeret tværkulturel brobygger.

Med faget kulturforståelse B får man både en empirisk afsøgende og teoretisk reflekterende ekstra dimension på kulturmødet. Og med biologi og matematik på B-niveau sikres en naturvidenskabelig forankring og bredde i studieretningen. Man kan i øvrigt vælge mellem både fransk/tysk og spansk som 2. fremmedsprog.   

Den humanistiske/sproglige studieretning opfylder de specifikke adgangskrav på alle mellemlange videregående uddannelser. De opfylder også adgangskravene på de fleste lange videregående uddannelser. For at se mere detaljeret oversigt over hvilke muligheder, den enkelte retning giver kan du læse mere på adgangskortet ved at klikke her. Husk at krydse de fag, der indgår i din studieretning af.
Husk også at klikke dit obligatoriske 2. fremmedsprog af for at få et retvisende søgeresultat for hvad en given studieretning giver adgang til.