Det skabende menneske

Print Friendly

Denne klasse har to valgmuligheder – du kan enten tage
Fagpakke (Det skabende menneske 1): Musik B, Mediefag C ELLER
Fagpakke (Det skabende menneske 2): Design & arkitektur B, mediefag C
Det er valgfagene der her gør forskellen. 
Du kan se en oversigt over fagene her.

FagpakkenDet skabende menneske 1’ tegnes af fagene mediefag C samt musik B. Det er en forudsætning for at kunne vælge denne fagpakke,  at man har haft musik C på første semester af basisåret. Fagpakken tager udgangspunkt i spørgsmålet hvordan kan man analysere og selv være skaber af æstestiske og kunstneriske udtryk?

Du vil med denne fagpakke opnå en dyb indsigt i de rammer og betingelser, der gælder for musikalske, filmiske og medierede udtryksformer. Duvil lære at tilgå, analysere og fortolke forskellige audiovisuelle udtryk med et udvidet begrebsapparat og på denne baggrund blive i stand til at forholde dig nysgerrigt, undersøgende og fagligt kompetent til lyd, billede og æstetik. Samtidig udfordres og kvalificeres du som skaber af egne musikalske, filmiske og audiovisuelle udtryk, der kan have værdi for andre. Der vil være fokus på at undersøge og diskutere musikkens, filmens og den audiovisuelle kunsts kommunikative evner, samt bredere rolle og værdi i en samfundsmæssig sammenhæng. Herunder mulighederne for at bruge musik, film og audiovisuelle udtryk som en del af et fremtidigt erhverv og karriere.  

Fagpakken åbner mange døre mod forskellige korte og mellemlange uddannelser og kan f.eks. bruges som afsæt til et fremtidigt job i den kreative branche, enten som udøvende musiker eller filmskaber eller til en uddannelse som f.eks. folkeskolelærer. Den kan som alle andre fagpakker suppleres med et yderligere valgfag (løft fra C->B eller fra B->A) som f.eks. matematik på B niveau.

Fagpakken ‘Det skabende menneske 2’ tegnes af fagene mediefag C samt  design & arkitektur B. Det er en forudsætning for at kunne vælge denne fagpakke at man har haft design & arkitektur C på første semester af basisåret. Fagpakken tager udgangspunkt i spørgsmålet hvordan kan man analysere og selv være skaber af æstetiske og kunstneriske udtryk? Hvad kan vi skabe i fællesskab? – Hvordan går man fra abstrakt idé til konkret produkt?

Du vil med denne fagpakke opnå en dyb indsigt i de rammer og betingelser, der gælder for forskellige visuelle udtryksformer. Du vil arbejde med forholdet mellem form og indhold og blive i stand til metodisk at tilgå og fortolke formmæssige udtryk med et udvidet begrebsapparat. Kommunikation via anvendelsen af billede, lyd og form samt muligheden for at bruge formgivning og visualisering som problemløsende redskab vil stå centralt. Fagpakken vil arbejde med at udfordre og kvalificere dig som aktør af formmæssige udtryk, der kan have værdi for andre. Samtidig vil der også være fokus på at undersøge og diskutere kunstens og formgivningens bredere rolle og værdi i en samfundsmæssig sammenhæng og tydeliggøre de muligheder, der ligger for at bruge film, design & arkitektur som en del af et fremtidigt erhverv og karriere.

Fagpakken åbner mange døre mod forskellige korte og mellemlange uddannelser og kan f.eks. bruges som afsæt til et fremtidigt job i den kreative branche, enten som designer, filmfotograf, indenfor arkitektur, eller filmskaber eller til en uddannelse som f.eks. folkeskolelærer. Den kan som alle andre fagpakker suppleres med et yderligere valgfag (løft fra C->B eller fra B->A) som f.eks. matematik på B niveau.

Med et halvt års yderligere SU berettiget overbygning – der også kan tages på Det frie Gymnasium – kan fagpakken desuden opgraderes til at give adgang til de videregående uddannelser på universitetet.