Efter skole aktiviteter

Print Friendly
Skolen holder et fast antal fester med adgang for elever, der går på skolen. Festerne varer fra 20.00 til 01.00, og for musikken står dj’s eller bands. Du kan være med til at arrangere festerne ved at melde dig til skolens festudvalg.

Om fredagen holdes ofte fredagscafé. Det kan lade sig gøre, hvis der er elever, som tager ansvaret for at lukke af klokken 21.00. Nogle gange tager en klasse initiativ til at holde fredagscafé med et særligt tema, jazz-udvalget sørger for musikken eller frivillige sælger pizza, hvor overskuddet f.eks. går til hjemløse.

Det er i løbet af ugens eftermiddage og aftener, at Kulturudvalget inviterer til foredrag, filmklubben viser B-film, og en klasse åbner dørene for debat om EU-forfatningen. Og det er i de sene eftermiddagstimer, at bordfodboldturneringerne forberedes, så skolen kan tage kampen op i årets konkurrencer og give de andre skoler baghjul.