Det faglige og sociale

Print Friendly
Klasserne rejser ud på studietur og tager på ekskursioner i fagene.

Studieture er en vigtig del af undervisningen på Det frie Gymnasium og har et fagligt indhold. I gymnasiet er turen placeret i foråret i 2.g og i hf i efteråret i 2. hf. Kig under Grundskolen for at se deres studieture. Alle rejser bliver aftalt som et samarbejde mellem elever og faglærere og varer ca. en uge. Skolen yder tilskud til udgifterne til rejse og ophold.

Introture
I løbet af de første uger af skoleåret vil alle nye klasser komme på introtur. Introturene bliver arrangeret af klassens lærere med eleverne som medansvarlige. Ofte er turen knyttet til et fagligt emne, f.eks. et forløb i biologi eller idræt eller et tema om demokrati og dannelse. Vi tager i hytte, på kanotur eller noget helt tredje.
Hvor går klassernes studieture til:

I foråret 2014 rejste en 2.g klasse til Istanbul, en klasse til Marokko og en til Granada.
2. hf’erne har rejst til Barcelona, Athen og Amsterdam og lavet projekter i “Kultur- og samfundsfagsgruppen” i sammenhæng med deres rejser.

Mange klasser har under besøget været gæster på lokale gymnasier.
Skolen deltager ofte i forskellige udvekslingsprojekter med skoler i andre lande. Fx Frankrig, Tyskland, Polen og Spanien blandt andet støttet af Comenius.

Tanken med turene er, at du lærer dine klassekammerater og lærere at kende, men også at udnytte chancen, når vi er væk fra Nørrebro og klasseværelset, for at udforske verden udenfor.